Opslag

Viser opslag fra oktober, 2017

Hjemmelavet tørshampoo med pilerod - nu testet

Jeg har endelig fået anskaffet økologisk Pilerodspulver aka Arrowroot pulver. Jeg måtte bestille det hos min lokale helse-pusher, og det kostede omkring 60 kr for 2-3 deciliter af det fineste hvide pulver. Jeg tog ½dl pulver og ½ tsk kakaopulver og blandede grundigt sammen med 8 dråber appelsinolie - jeg tror jeg vil prøve med en hel tsk kakaopulver og 12 dråber appelsinolie i næste portion, da det godt må være liidt mørkere og jeg elsker appelsinduft! Jeg fik anskaffet mig en makeup børste i en passende størrelse og kunne så afprøve pulveret her til morgen. Jeg fordelte det hen over min skilning, lavede så en ny skilning ved siden af og gentog processen hele vejen fra toppen af hovedet og ned bag ørene. - Det tog omkring 3 minutter og fik lov at "trække" mens jeg børstede tænder, før jeg så redte håret igennem. Det ser godt ud og er ikke fedtet endnu her til aften. Jeg er ind til videre meget tilfreds. Jeg prøver igen i morgen tidlig og ser om ikke jeg kan strække hårvas...

Bio-Ds både opvaske- og vaskemidler - et grønnere alternativ

Billede
En flaske flydende vaskemiddel og  en pose vaskepulver Bio-D Jeg har idag modtaget et mere miljøvenligt alternativ til almindelige vaskemidler. Det er bionedbrydeligt og mildt og jeg har bestilt det uden duft. Det er af mærket Bio-D og det skal primært bruges til vask af plettet tøj og ved temperaturer over 60 grader - til resten bruger vi med glæde og tilfredshed vaskeægget. Før afprøvningen kan starte, skal vi lige løbe helt tør for det andet, mere normale vaskepulver før pulveret kan prøves, men det flydende har vi ikke mere af, så det kommer i brug inden længe. Der kommer en anmeldelse af det når jeg har prøvet det grundigt igennem. Jeg er meget spændt på om det kan vaske tøjet rent og hvordan det dufter, hvis det overhovedet dufter af noget. Vi har haft en spand af Bio-Ds opvaskepulver i håbet om at kunne gøre vores opvask mere miljøvenlig .  Vi kom kun halvvejs igennem beholderens indhold før vi måtte give op. Den fungerer ikke her hos os. Vi skyller ikke ...

Deodorant - Sundere og mindre miljøbelastende alternativ

Billede
Jeg har længe brugt deodoranter uden parfume og er for nogle måneder siden gået væk fra den slags som kan "holde" i to døgn. Min stakkels hud under armene kan simpelthen ikke holde til de deodoranter, som "holder huden under armene tør og lugtfri" i to døgn. Den bliver mørk og ødelagt. Parfume kan jeg tage på hvis jeg lejlighedsvis gerne vil dufte af andet end mig selv. Miljømæssigt er en fast- eller creme-deodorant et bedre valg end spray-deodorant er. Drivgas og beholder er klimabelastende og bliver sjældent lagt til genbrug efter endt brug. Ligeledes er mange creme- og fast deodoranter i plastikbeholdere, som også ender i skraldespanden efter brug i stedet for at blive genanvendt. Glasbeholder har jeg en fornemmelse af, bliver genanvendt i lidt højere grad end dem af plastik? Jeg har længe brugt en deodorant i glasbeholder - rent tilfælde at min ynglings sælges i glas. Jeg har de sidste år ikke haft lyst til at bruge creme-deodorant, men har brugt deo-krystal...

Shampoo og balsam - Grønt, sundt hår!

Billede
For mange mennesker skal ens shampoo gøre håret rent, blødt, skinnende, fyldigt og duftende - fine ønsker, men de har betydet at shampoo efterhånden er blevet et beskidt produkt. Der er puttet alt muligt i for at opnå at kunne tilføje glans, fylde og duft til dit nu "rene" hår. Desuden vil producenterne jo gerne tjene flest mulig penge, så hvis ingredienserne så ovenikøbet er billige, og får dig til at vaske hår meget ofte, så er det jo bare en bonus! Shampoo er ikke hverken grønt eller sundt! Det meste shampoo skummer enormt meget - det gør det let at fordele i håret, men det stof som gør at det skummer så flot, det tørrer også hovedbunden helt utroligt meget ud. Så meget at selv mennesker uden sart hovedbund og med glat hår bliver nødt til at bruge balsam og hårkure for at modvirke effekten. Det betyder også at hovedbunden producerer mere olie og det får håret til at se fedtet ud lynhurtigt. - samme stof findes faktisk også i en del tandpasta...Stoffet hedder SLS el...

En fløjte-fest med sunde balloner uden skidt kemi

Idag har M endelig lært at fløjte! - og oven i købet når hun puster ud, ikke kun ind. Hun har øvet sig en hel uge efterhånden og idag kom det endelig. Hun sad ved spisebordet og tegnede, "hmmm mor? Skal vi ikke holde en lille fest bare for os 3 - en fløjtefest fordi jeg har lært at fløjte?"( jeg elsker at hun ikke har taget janteloven til sig endnu! - jeg tror faktisk også jeg vil have en fest næste gang jeg lærer noget nyt!). N og jeg kikkede på hinanden, nikkede og så kørte vi i Kvickly for at købe lidt ind til en sådan fløjtefest. Opskrift på fløjtefest i følge M: 1) Pommes Frites m ketchup og majskolber m smør og salt (sundt? - mnjaa... men vegetarisk!) 2) Fanta og Coca Cola 3) Isvafler med drys til dessert 4) flag og balloner Især ballonerne er vigtige - det er næsten det meste af festen i sig selv. Desværre har jeg opdaget at balloner kan indeholde meget skidt - både kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Igen har google været min ven og jeg har fundet et grø...

Tøj og garderobe - Klima, Miljø og sundhed

Billede
Idag bestiller jeg tøj! på nettet! for første gang. Jeg har set mig varm på et firma, som Gudrun Sjödén er direktør i. Det er et svensk firma og de producerer klima- og miljøbevidst tøj i mange forskellige former, farver og mønstre. Jeg har ikke købt tøj i halve evigheder og jeg har aldrig købt tøj af kvalitet, men altid slidt mit tøj helt ihjel. Jeg bryder mig ikke om at købe tøj - en shoppetur er ikke, for mig, en tiltalende ide. Noget jeg tilgænge godt kender, som jeg kan høre at andre kvinder også står med, er følelsen af ikke at jeg have noget ordentligt at tage på. Det er ikke noget som sker dagligt, men med jævne mellemrum. For et par måneder siden besluttede jeg mig til at prøve noget nyt, som jeg havde læst om rundt omkring på forskellige blogs og i blade. En Capsule wardrobe - iala Line Jeg er ikke tiltalt af ideen om at have en masse tøj gemt væk. Jeg ville ikke få set på det hver 3. måned. Jeg gider heller ikke at bruge uendelige timer på at planlægge 3 tilføjelser h...

Grønnere tøjvask, sundere tøjvask

Billede
Idag har jeg været i normal - en butik jeg ellers ikke kommer i. Jeg bryder mig ikke om det overforbrug af underlødige produkter de ellers står for. Men idag gik jeg derind - i den grønne sags tjeneste naturligvis. Vi har nemlig fået en tørretumbler forærende - ikke lige den grønneste maskine, men vi er rigeligt presset i det daglige uden også at skulle hænge tøj op hele tiden, så vi tog glade imod. Jeg var derfor i normal fordi man der, som noget nyt, kan købe tørreæg fra Suztain, ligesom man også kan erhverve Suztains dejlig vaskeæg.  Det fine gule vaskeæg foran pletfjerner og en pakke vaskekugler De rosa tørreæg bagved en pakke duftstænger Det gule vaskeæg fik jeg til jul sidste år og vi er meget glade for det. Det virker perfekt på almindeligt tøj uden de store fedt- eller græspletter. Hvis der er plettet kan man bruge pletfjerneren fra samme mærke eller almindeligt vaskemiddel, som jo er noget skrappere og mindre hud- og miljøvenligt. Til temperaturer over 60 grader br...

Bedre, sundere, friskere økologisk rugbrød - Opskrift

Billede
I weekenden var N og jeg i sommerhus med nogle venner - helt fra fredag eftermiddag til søndag middag. Vi var blevet pålagt opgaven at stå for brød til hele selskabet hele weekenden. Det er jo en mulighed for at bage godt, sundere brød, som jeg ikke lader gå fra mig. Jeg rørte derfor to lækre, mørke, friskbagte, økologiske rugbrød sammen og samlede ingredienser til to portioner lyse, søde, let grove, økologiske koldhævede boller. Jeg har altid bagt meget, jeg elsker dej(og brød), men indtil for 1½ år siden var det primært hvedebrød i alle afskygninger og former jeg eksperimenterede med. På det tidspunkt begyndte jeg at bage vores rugbrød selv. Jeg blev træt af at det økologiske rugbrød man kan købe er kedeligt, smagløst og surt rugbrød med en dårlig holdbarhed! Jeg kan ikke forstå at det skal være så svært at lave et ordentligt økologisk, mørkt og groft, kernerugbrød uden at det bliver alt for kerne tungt og uden at det er tørt på 0,dut. Men økologisk det skal det være, der går jeg ...

Tørshampoo - et kemikalie og miljøbevidst alternativ

Jeg har lige opdaget at man kan lave sin egen tørshampoo! - Jeg har tidligere været meget glad for tørshampoo fordi jeg ikke er stor fan af at gå i bad ret tit. Jeg blev "desværre" opmærksom på at de fleste tørshampoo på sprayflaske indeholder en frygtelig mængde af mere eller mindre underlige ingredienser og har derfor ikke brugt det i lang tid. Desuden er der både drivgas og emballage, som bestemt ikke tilføjer den værdi i min lille grønne bog. Mit hår er utroligt glat, mørkt kastanjebrunt og ser ret hurtigt fedtet ud - især rundt om ansigtet, pga.  ren sheasmør, som jeg bruger som ansigtscreme enten morgen eller aften. Jeg kunne derfor godt bruge en tørshampoo for at udskyde hårvasken. Måske jeg kunne nøjes med 1-2 gange i ugen så? Det ville være dejligt og spare både varmt vand og shampoo. Jeg har fundet et par opskrifter ved hjælp af gode ven Google. Google siger at jeg kan bruge arrowroot pulver, majsstivelse eller kartoffelmel. Til mit mørke hår anbefales det at je...

Weekend - Grønnere fødselsdag

Det har været en dejlig, men også noget hård weekend.I fredags holdt vi  M's 6 års fødselsdag - en helt traditionel familiefødselsdag i vores familie, lige som M ønskede sig den. Det foregår sådan: 1) Man bliver vækket om morgenen med sang og flag 2) Man får gaver og pakker op enten i sengen eller ved morgenbordet. 3) Vi spiser morgenmad sammen, med flag og frugt - denne gang var det rugbrød, yoghurt og frugt med dyppe-chokolade. Det var en hverdag og hovedet skulle jo gerne fungerer hele skoledagen alligevel. 4) I M's tilfælde delte hun frugtspyd ud i klassen - for os andre foregår det oftest mere afdæmpet :-P 5) Vores nærmeste familie er inviteret til eftermiddagsboller, aftensmad og kagekone - det er rigtig dejligt og hyggeligt. Hvordan kan sådan en dag gøres grønnere? 1) Morgenvækning kunne gøres med nogle fine stofflag med træskafter, som kan bruges igen og igen - jeg har set at de har dem i søstrene grene. Dem vil jeg sørge for at have til næste fødselsdag, sids...