Bio-Ds både opvaske- og vaskemidler - et grønnere alternativ

En flaske flydende vaskemiddel og
 en pose vaskepulver Bio-D
Jeg har idag modtaget et mere miljøvenligt alternativ til almindelige vaskemidler. Det er bionedbrydeligt og mildt og jeg har bestilt det uden duft. Det er af mærket Bio-D og det skal primært bruges til vask af plettet tøj og ved temperaturer over 60 grader - til resten bruger vi med glæde og tilfredshed vaskeægget. Før afprøvningen kan starte, skal vi lige løbe helt tør for det andet, mere normale vaskepulver før pulveret kan prøves, men det flydende har vi ikke mere af, så det kommer i brug inden længe. Der kommer en anmeldelse af det når jeg har prøvet det grundigt igennem. Jeg er meget spændt på om det kan vaske tøjet rent og hvordan det dufter, hvis det overhovedet dufter af noget.

Vi har haft en spand af Bio-Ds opvaskepulver i håbet om at kunne gøre vores opvask mere miljøvenlig. Vi kom kun halvvejs igennem beholderens indhold før vi måtte give op. Den fungerer ikke her hos os. Vi skyller ikke grundigt af før vi sætter i opvaskemaskinen og det er nok der det meste af humlen ligger - og glas fik sådan en underlig mælket hinde, som vi ikke kunne finde ud af at undgå. Vi kunne jo selvfølgelig bare begynde at skylle vores servise af før det komme i opvaskeren, men det sker bare ikke i en virkelighed hvor en af os er kronisk smerteplaget og mangler energi.
Vi er derfor gået tilbage og bruger Ängelamarks opvasketabs - de fungerer nemlig helt upåklageligt for os og giver ikke uigennemsigtige glas. Vi har også afprøvet Bio-Ds afspændingsmiddel og det fungerer lige som det skal og kommer i en dejlig stor beholder, som er let af hælde af. så den fortsætter vi med at bruge.

Jeg vender tilbage med en melding når både det flydende og det faste vaskemiddel fra Bio-D er afprøvet 
Hep hep! det grønne alternativ!
Line - over and out

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Hjemmelavet tørshampoo med pilerod - nu testet

Tørshampoo - et kemikalie og miljøbevidst alternativ

Shampoo og balsam - Grønt, sundt hår!