Minimalisme som et grønt værktøj?

Jeg har længe været fascineret af minimalisme.
Altså ideen om at:
- Simplificerer
- Kun eje ting man bruger og elsker.
- Ikke købe andet end erstatninger for de ting man har valgt at have og som giver værdi i ens hverdag.
- Have så få ting at det fungerer, men ikke så mange at det bliver rodet.
- Man skal opdage det hvis en ting bliver væk eller går i stykker.

Det er vidst så langt de fleste på youtube kan blive enige. - For der er MANGE holdninger til hvad minimalisme er og hvordan man er minimalist.
Mit tvist er at tilføje et par enkelte grønne ledetråde:

- Forsøg at reparerer inden man køber nyt.
- Når man køber nyt køber man en sundere, mere bæredygtig eller holdbar udgave, hvis det er muligt.

Minimalisme er enormt foreneligt med den grønne tankegang. For jo færre ting du har og bruger, jo færre ting køber og jo færre ting smider du ud. De ting du køber er oftest af bedre kvalitet fordi du sigter efter at have dem længe og bruge dem til de går i stykker - kvalitet i stedet for kvantitet. Det er grønt fordi det gør op med forbruget og med brug-og-smid-væk-kulturen. Hvis man lader det brede sig til flere aspekter af ens liv kan det også let give mere ro og mindre stress.

Jeg har startet med tøj. Jeg har aldrig været en tøj-samler sådan som nogle mennesker kan være det, men jeg havde da en hel kommode fyldt. Vi har været meget finansielt pressede de seneste år og har derfor ikke ret meget nyt tøj. Jeg beholdt det jeg oftest gik i og det jeg var gladest for. Det tøj jeg sorterede fra kom i plastikposer og stoppet i skuret, så jeg kunne hente et stykke tøj hvis jeg kom til at mangle det på et tidspunkt - det tidspunkt kom ikke i løbet af det lille år poserne lå i skuret, så uden at åbne dem sendte jeg dem til genbrug. Nu har jeg det antal bukser, som passer til mig og vores vaske rutiner og bukser er derfor også det eneste jeg har brug for at købe nye af når et par går så grundigt i stykker at de ikke kan reddes mere.

Jeg håber på at kunne finde hvad jeg skal bruge i genbrugsen. Vi har et par rigtig fine her i området, så når det begynder at være op over så må jeg på jagt der, selvom frekvensen af mormor-bukser er ret høj er der også gode fund der i ny og næ. Jeg kommer der nok i gennemsnit et par gange om måneden og prøver på at være lidt forudseende mht tøj til både mig, men også til vores datter M.

Næste fokusområde bliver køkkenet. Vi er allerede startet lidt, men er ikke færdige. Vi beholdt et lille udvalg af på 4 vaser i 4 størrelser. Vi beholdt vores klean kanteen drikkedunke - tilsammen 4 stk.
2 børne kogebøger og min syltebog og opskrift-notesbog, måske 4 er vores tal 😂. Vi fik sat mikrobølgeovnen ind i skabet og vi fik den ovenikøbet tilsluttet!

Måske der kommer mere om vores minimaliseren hen af vejen!

Rigtig god aften derude!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Hjemmelavet tørshampoo med pilerod - nu testet

Tørshampoo - et kemikalie og miljøbevidst alternativ

Shampoo og balsam - Grønt, sundt hår!